Whistleblowerpolitik
for
KB Entreprise A/S

  • 1.​Indledning

        Denne whistleblowerpolitik er gældende for KB Entreprise A/S, Rådbjergvej 4C, 4450 Jyderup, CVR 31778743

  • 2.​Hvad er en whistleblowerordning?

        En whistleblowerordning har til formål at sikre, at du som ansat trygt kan ytre dig om kritisable forhold om KB Entreprise, uden at skulle frygte for negative                            konsekvenser.

  • 3.​Formålet med Whistleblowerpolitikken

       Formålet med denne whistleblowerpolitik er at oplyse dig om, i hvilke situationer du kan benytte ordningen samt at fremme indberetningen af oplysninger om                 overtrædelser, herunder rimelig mistanke om faktiske eller potentielle overtrædelser, som har fundet sted eller med stor sandsynlighed vil finde sted under                       arbejdsrelaterede aktiviteter og sluttelig at skabe en sikker indberetningsplatform som kan benyttes af KB Entreprises medarbejdere jf. lov 2021-06-29 nr. 1436 om           beskyttelse af whistleblowere.

  • 4.​Hvilke forhold kan der indberettes om til whistleblowerordningen?

       Du kan anvende ordningen, hvis du får kendskab til eller mistanke om alvorlige brud på lovgivningen i aktiviteter med relation til KB Entreprise.

       Oplysninger om overtrædelse eller tilsidesættelse i andre sammenhæng som fx interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter, samarbejdsproblemer og                       utilfredshed med lønforhandlinger kan derimod ikke indberettes via ordningen.

       De kategorier af oplysninger, som kan indberettes via whistleblowerordningen, kan deles op i 3 kategorier og er f.eks.:

      Kategori 1 – enhver overtrædelse af visse EU-regler, som er implementeret i dansk ret.

      ·​Forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

      ·​Produktsikkerhed og overensstemmelse

      ·​Forbrugerbeskyttelse

      ·​Beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger

       Der gælder ingen bagatelgrænse for ovenstående forhold, og enhver overtrædelse kan derfor indberettes.

​      Kategori 2 – øvrige alvorlige lovovertrædelser:

      ·​Misbrug af økonomiske midler

      ·​Tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse

      ·​Alvorlige brug på arbejdsmiljøsikkerheden

​      Kategori 3 – Øvrige alvorlige forhold:

      ·​Grove personrelaterede konflikter

      ·​Seksuelle krænkelser og vold

      ·​Grov chikane på grund af race

  • 5.​Hvem kan indberette til ordningen?

       Ordningen stilles til rådighed for KB Entreprises medarbejdere, herunder frivillige i KB Entreprise, lønnede eller ulønnede praktikanter, bestyrelsesmedlemmer, ledere         mv. samt personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt, der indberetter oplysninger om overtrædelser, som vedkommende har skaffet sig                   adgang til i løbet af ansættelsesprocessen eller andre før kontraktuelle forhandlinger.

  • 6.​Whistleblowerenheden

       Indberetninger til ordningen modtages af KB Entreprises interne whistleblowerenhed. Whistleblowerenheden er Lykke Vester Andersen: lva@kbentreprise.dk som             internt og upartisk udpeget medarbejder.

       Whistleblowerenheden er underlagt en særlig tavshedspligt og behandler i videst muligt omfang dine oplysninger fortroligt. I visse situationer har enheden dog               pligt til at oplyse om din identitet fx i tilfælde af, at din indberetning fører til, at der foretages en politianmeldelse af det forhold du har indberettet om

  • 7.​ Sådan indberetter du til whistleblowerenheden

       Indberetningen foretages til KB Entreprises interne whistleblowerenhed. Indberetningen kan foretages skriftligt.

       Du har også mulighed for at indberette mundtligt og du vælger som indberetter til ordningen da selv, om dette skal ske telefonisk eller under fysisk for                                 whistleblowerenheden

       Du har også mulighed for at indberette anonymt til whistleblowerenheden. Vælger du at benytte dig af denne mulighed, skal du sørge for at foretage din                           indberetning på en måde, som sikrer, at enheden ikke bliver bekendt med din identitet.

       Skriftlig indberetning sker via mail: lva@kbentreprise.dk, som forsvarligt håndterer dine fortrolige oplysninger.

​​

  • 8.​Sådan behandler whistleblowerenheden din indberetning

        Når whistleblowerenheden har modtaget din indberetning, vil du indenfor en frist på maksimalt 7 dage herefter modtage en bekræftelse på modtagelsen af din              indberetning med mindre at du har valgt at foretage din indberetning anonymt.

       Whistleblowerenheden foretager indledningsvist en screening af din indberetning. Screeningen indebærer, at evt. indberetninger, som er åbenbart grundløse, eller         som ikke henhører under de forhold som en indberetning til ordningen kan handle om, bliver afvist, hvilket enheden i så fald oplyser om overfor den person, som               har foretaget indberetningen.

       Falder en indberetning indenfor ordningens virkeområde og er der grundlag for at behandle sagen, undersøger enheden sagen nærmere og indhenter evt.                       yderligere og nødvendige oplysninger hos dig og hos andre i KB Entreprise med henblik på at kunne udarbejde en så udførlig oplysning af sagen som muligt.                   Enheden kan om nødvendigt indhente bistand til behandlingen af indberetningen fra eksterne rådgivere som fx advokater eller revisorer.

       De personoplysninger, der indgår i en indberetning til whistleblowerenheden, er omfattet af reglerne om databeskyttelse. Dette gælder som udgangspunkt for alle         registrerede, som indgår i indberetningen, dvs. både selve whistlebloweren, den indberettede og eventuelle andre registrerede, som indgår i indberetningen

  • 9.​ Sådan træffes afgørelsen om sagens udfald

       Whistleblowerenheden træffer beslutning om, hvilke konsekvenser der skal drages på baggrund af indberetningen.

       De konsekvenser der drages på baggrund af indberetningen, kan fx være:

      ·​Ansættelsesretlige sanktioner overfor den eller de personer, som indberetningen handler om

      ·​Anmeldelse af forholdet til politiet

      ·​Udarbejdelse af nye eller ændrede interne retningslinjer

      ·​Henlæggelse af sagen på grund af utilstrækkeligt bevismateriale

  • 10. Som whistleblower har du krav på at få feedback på din indberetning

       Senest 3 måneder efter, at du har modtaget en bekræftelse på modtagelsen af din indberetning, vil du få feedback på sagens forløb og udfald. Orienteringen vil             ske under skyldig hensyntagen til KB Entreprises forpligtelser efter databeskyttelseslovgivningen.

  • 11. Sådan er du beskyttet som whistleblower

       Du er beskyttet mod negative konsekvenser, forbundet med en indberetning, du har foretaget forudsat, at du har afgivet din indberetning i god tro, hvilket betyder,         at du ved indberetningen havde rimelig grund til at tro på, at de indberettede oplysninger var korrekte og hvis de indberettede oplysninger samtidig var omfattet           af whistleblowerordningen.

       Har du derimod foretaget ben indberetning i ond tro, dvs. mod bedre vidende, kan dette få negative konsekvenser for dig – herunder ansættelsesretlige                             konsekvenser – ligesom der i visse tilfælde kan være grundlag for at anmelde et sådant forhold til politiet.

       Indberetninger er ikke omfattet af retten til aktindsigt, og en whistleblower opnår dermed ikke partsrettigheder i den indberettede sag.

       Whistleblowere der er blevet udsat for repressalier som følge af en indberetning eller hindret eller forsøgt hindret i at foretage indberetning, har krav på                               godtgørelse.

  • 12.Orientering om sagen overfor den indberettede person

       Den person, som en indberetning handler om, orienteres om den modtagne indberetning. Orienteringen sker, når whistleblowerenheden vurderer, at dette                         hensigtsmæssigt kan ske i lyste af, at orienteringen ikke bør kunne få konsekvenser for undersøgelsen af sagen, herunder for indsamling af beviser.

       Da whistleblowerens identitet er beskyttet efter whistleblowerloven, oplyses identiteten på whistlebloweren ikke til en indberetter person uden whistleblowerloven.

  • 13.Behandling af personoplysninger

       KB Entreprise er ansvarlig for behandling af de personoplysninger, som behandles i forbindelse med en indberetning fra en whistleblower.

       Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med en indberetning fra en whistleblower sker på grundlag af whistleblowerlovens §22.

       Hvis det er relevant for at kunne behandle eller foretage opfølgning på en indberetning fra en whistleblower, kan personoplysninger videregives til eksterne                       rådgivere og offentlige myndigheder som f.eks. politiet eller SKAT.

       Registrerede personer har som udgangspunkt en række rettigheder, når deres personoplysninger behandles. De almindelige rettigheder efter databeskyttelses               forordningen begrænses dog i en vis udstrækning som følge af de fortroligheds – og tavshedsforpligtelser, som KB Entreprise skal iagttage ifølge                                           whistleblowerloven.

       Rettighederne hos en person, der bliver indberettet til Whistleblowerordningen, eller er nævnt i en indberetning, kan begrænses eller helt afskæres. Det kan berøre           såvel retten til at modtage information efter databeskyttelsesforordningen artikel 14 som retten til indsigt i henhold til artikel 15.

      Som whistlebloweren har man ret til at få oplyst, hvilke oplysninger, der på baggrund af en indberetning bliver behandlet om vedkommende, ligesom man har ret          til at få rettet urigtige oplysninger om sig selv.

​      Whistlebloweren har i visse tilfælde også ret til at gøre indsigelse mod KB Entreprises ellers lovlige behandling af sine personoplysninger. Whistleblowerens                        rettigheder kan dog i visse tilfælde bliver begrænset, hvis det vurderes, at whistleblowerens interesse i oplysningerne

      findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser f.eks. af hensyn til andre involvererede personer, samt til KB Entreprise under forudsætning af at                  formålet med indsamling vil forspildes, hvis whistlebloweren opnår kendskab til indsamlingen.

      Hvis man som whistleblower, en indberettet person eller andre er uenig i den måde, hvorpå de pågældende personoplysninger behandles på i administrationen af        whistleblowerordningen, kan klage indgives til Datatilsynet. 

  • 14.Opbevaring og sletning af indberetninger

       Indberetninger, som vurderes at falde udenfor whistleblowerordningen, slettes som udgangspunkt 7 dage efter, at whistlebloweren har modtaget meddelelse om           at indberetningen ikke henhører under whistleblowerordningen således, at Whistlebloweren har mulighed for at ytre sig herom.

       Indberetninger, der falder indenfor whistleblowerordningen, opbevares så længe det er nødvendigt for at KB Entreprise kan overholde sine forpligtigelser efter                   whistleblowerloven.

  • 15.Sådan får du svar på evt. yderligere spørgsmål om ordningen

     Har du yderligere spørgsmål til whistleblowerordningen, er du velkommen til at rette henvendelse til Lykke Vester Andersen via mail: ​lva@kbentreprise.dk

     Denne whistleblowerpolitik er senest opdateret: 27.01.2025

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

KB ENTREPRISE A/S

Rådbjergvej 4C, 4450 Jyderup

Klik her for rutevejledning

CVR: 31778743

Kontaktoplysninger

Telefon: 23 61 21 22

E-mail: kb@kbentreprise.dk

Telefontider

Mandag - fredag: 08.00 - 16.00

Lørdag og søndag: lukket